John Hatting og Feedback

Feedback og evaluering

Videoklip:

Læringsspor - Feedup-feedback-feedforward

3 Spørgsmål
Feedup= Hvad er målet?
Feedback=Hvor er du nu?
Feedforward=Hvad er næste skridt?

3 områder

Produkt=Hvad har du produceret der har med denne læring at gøre?
Processen=Hvordan har du båret dig ad for at løse opgaven?
Læringsniveau=Hvordan arbejder din hjerne bedst?

Hvordan kan elevfeedback fremmes med læringsstrategier?

1.      Feedback på opgaveforståelse.

2.      Feedback på læringsprocessen-hvilken strategi har eleven for at lære, eller – er der en. Læreren faciliterer at eleven udvikler sine læringsstrategier

3.      Feedback på selvreguleringen af læreprocessen.

4.      Feedback på eleven som person, er der fremskridt og bliver læringen grebet rigtigt an af eleven.

Evidens – fra forskerens kontor til klasseværelset

Citat: Faktaboks: tjekliste for ekspertlærere I bogen Synlig læring – for lærere identificerer John Hattie fem hoveddimensioner ved ekspertlærere. Disse fem dimensioner fungerer også som en tjekliste for lærere. Ekspertlærere er de lærere, der:

1. Besidder høje niveauer af viden om og forståelse af de fag og emner, de underviser i

2. Kan styre læringen til ønskelige overfladeresultater og dybe resultater 

3. Kan overvåge læringen succesfuldt og give feedback, der hjælper eleverne med at gøre fremskridt

4. Kan arbejde med de mere holdningsmæssige sider af læring (især udvikling af selv-kompetence og mestringsmotivation)

5. Og kan fremlægge forsvarlig dokumentation for positive virkninger af undervisningen på elevernes læring. Heri ligger forskellen på termerne ”ekspert” og ”erfaren”.

Kilde: Synlig læring – for lærere af John Hattie (Dafolo 2013)

iPraxisOnline

Jeg har arbejdet på et iPraxis forløb som skal illustrere de It værktøjer som vi har fået. Her er der også indlagt diverse videoklip, barcode o.s.v.

Dette har ikke været tilgængeligt på bloggen. Jeg kom i tanke om at jeg kunne lægge koden til forløbet her, så kan andre se forløbet.

Her er elevkoden til forløbet: 5GH2A3

Digitek og e-læring 17 november 2017

Begrebet "Blended learning" giver god mening for mig, da jeg skal være meget opmærksom på, hvornår IKT giver mening for eleverne og ikke er et "legetøj" for min skyld. Afvekslingen eller bevægelsen imellem hands on, eller  F2F og e-learning er vigtig at holde sig for øje.

Vekseluddannelsen og dens udvikling

http://www.uddannelseshistorie.dk/images/pdfer/a-1969-werner-rasmussen.pdf

Maslow

Transfer opgave fra Rene

Transfer mellem uddannelse og arbejde

I erhvervsuddannelserne er transfer aktuelt når man skal transformere det lærte på skolen til arbejdspladsen Her er det vigtigt at få skabt en læringssituation som giver mening også på arbejdspladsen. Tidligere havde man i folkeskolen selvstændige fag som Biologi, geografi, matematik og dansk ofte på samme dag, som gjorde, at der ikke blev skabt en helhed i elevens hoved, derfor afhang læringen af om vedkommende var god til udenadslære for senere refleksion i forhold til en ny situation, hvor det lærte skulle bruges i praksis. Jeg forestiller mig at elever som ikke har klæbehjerne har brug for en umiddelbar mulighed for refleksion for at rodfæste en læring.

Transfer som begreb er afhængig af mange faktorer. Heriblandt motivation. Det skal give mening for eleven at lære stoffet. Læreren skal også sikre at opstille nogle opnåelige mål for hver enkelt elev.

I bagklogskabens lys:
Jeg har tidligere udviklet nogle AMU lærersvendekurser som havde til hensigt, at give virksomhederne og erhvervsskolen bedre indsigt i hinandens verdener. Her var ofte svendene nærmeste kontakt til lærlingene og derfor udslagsgivende for, at det som blev lært på skolen ikke blev ”aflært” i virksomheden. Dermed mener jeg at eleven opfatter skole og virksomhed som to uforenelige verdener. Faglærerne bør åbent erkende, at der et produktionskrav i virksomhederne. Erhvervsskolens primære opgave er, at give eleverne den korrekte fremgangsmåde i arbejdsprocessen. Ofte vil akkorder og kravet til, så stor en produktion som muligt udfordre kvaliteten i produktet. Her var det givende at svendene forstod vigtigheden i at lærlingene overholdt kvaliteten, så der ikke skulle laves noget om. Omvendt vil hospitanttjeneste af faglærerne i virksomhederne give bedre ”transfer”, da skole og virksomhed i højere grad vil støtte hinanden i hver deres mål. Denne samlede forståelse for hinandens roller vil dermed fremme transfer. Andre tiltag er at indbygge arbejdsopgaver og produktionselementer fra virksomhederne ind i skoleopgaverne og på anden vis at inddrage virksomhederne i elevernes opgaveløsning på skolen.  

Ved at give eleven medansvar for opgavernes sammensætning vil der også opnå større grad af motivation. Ved at involvere virksomhedernes typer af arbejdsopgaver vil eleven nemmere se overførsel af læringen. Altså transfer.

Differentiering er ligeledes en vigtig faktor for transfer. Den lærende skal selv tro på at målet kan nås. Derfor skal opgaverne have en sværhedsgrad der ikke skræmmer og overstiger elevens egne forventninger for at nå målet.

I teksten står der at målsætning er væsentlig for transfer og at også selvmanagement er medvirkende til større transfer. Der er flere undersøgelser der er selvmodsigende.

Den korte version er vel, at ved at man er i stand til selv at overskue de mål der opstilles, desto større udbytte af det lærte og større chance for at kunne udnytte det lærte i nye situationer.

Her kommer der noget som kræver forklaring:

”Undersøgelsen var et longitudinalt kvasieksperiment og omfattede sygeplejersker, der havde deltaget i et to dages uddannelsesprogram”.

Longitudinalt: langstakt

Kvasieksperiment: Kvasieksperimentelle studier, betegnelse for et undersøkelsesdesign (metode) hvor man sammenligner to grupper som får ulik behandling (eksperimentelt design), men hvor allokering til en bestemt behandling ikke er tilfeldig (randomisert), men valgt av lege, pasient eller bestemt av andre ikke-tilfeldige forhold.

Jeg forstår det som et psykologisk eksperiment som, hvor der f.eks. bliver brugt placebo i medicinforsøg, hvor medicinen er uden virkning for at få en reel evidens af forskningsresultatet.

I dette tilfælde sammenlignes 4 metoder eller didaktiske overvejelser for at konkludere, hvilke metoder der er mest effektive.

Lærerens rolle og videns autoritet er afgørende for at eleverne bliver motiveret og får interesse for transfer.

• Diskussion med underviseren om anvendelsen af det lærte

• Underviserens involvering (tæthed til og viden om) læreprocessen

• Positiv feedback fra underviseren

Dette citat er for mig at se ofte grunden til at der kan være modstand i undervisningen. Hvis opgaverne er defineret for ”firkantet” og entydige.

Citat:

”Når der ikke er en direkte sammenhæng mellem underviserstøtte og transfer, forklares det i undersøgelsen ud fra, at en direkte instrumentel support (altså direkte anvisninger på, hvad man skal gøre efterfølgende) synes at have en negativ effekt på motivationen til transfer (og altså også til transfer). Den lærende opfatter den instrumentelle støtte som restriktiv og som et indgreb i den lærendes frihed til selv at vælge, hvad der skal gøres. Den har derfor har en negativ effekt på den lærendes selvopfattelse. Denne forklaring bliver understøttet af en anden undersøgelse (Deelstra et al., 2003), der konstaterer en negativ reaktion på hjælp/support, hvis denne ikke opfattes som en hjælp eller som nødvendig, men som indblanding”.

Det er vigtigt at give eleverne valgmuligheder som giver et større ejerskab og en følelse af man selv er herre over om man får den læring der er nødvendig.

Ud fra den eksisterende viden kan der opstilles følgende teser om, hvad der forøger sandsynligheden for nær transfer:

• Jo mere undervisningens indhold reflekterer arbejdspladsen, des mere nær transfer

• Jo større grad af præcisering i, hvor det lærte skal anvendes på jobbet, des mere nær transfer

• Jo mere overlæring (altså læring der modvirker glemsel) des mere nær transfer

• Jo mere opgaven har karakter af procedure eller fremgangsmåde des mere nær transfer

• Jo mere afgrænset træningen er i forhold til anvendelsen des mere nær transfer

En faktor som går igen i flere undersøgelser er betydningen af at kunne anvende det lærte i direkte forlængelse af læringssituationen. Hvis omvendt der går for lang tid mellem læringen og anvendelses(muligheden), så er sandsynligheden for transfer betydeligt formindsket (Lim, 2000). Transferforskningen støtter altså ikke umiddelbart forestillingen om, at ”det man lærer dukker op, når man senere skal anvende det”. Tværtimod synes det påkrævet, at der er en umiddelbar mulighed for (nær) transfer.

Fra rapportens konklusion

• Det er helt afgørende for transfer, at den lærende har et behov for at lære det, der bliver undervist i, og kan se nytten af det, der læres i forhold til arbejdssituationen. Hvis den lærende indgår aktivt i valget af undervisningsindhold i forhold til det oplevede behov øges transfer.

• Hvis den lærende har en klar målsætning i forhold til anvendelsen, og hvis den lærende har eller oparbejder selfefficacy øges transfer. Målsætningen skal være ambitiøs, men realistisk, og i læringsprocessen skal den lærende opleve progression i forhold til målet med undervisningen.

• Som en konsekvens heraf skal undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at elementer fra arbejdspladsen indgår og bliver behandlet. Behandlingen skal ske med henblik på, hvad det lærte kan anvendes til i den konkrete sammenhæng.

• Jo flere eksempler og jo mere varieret eksemplerne bliver anvendt i forhold til anvendelsessituationer, jo mere transfer – både nær og fjern transfer.

• Transfertræning har generelt en positiv effekt. Det ser ud til, at transfertræning i undervisning er mere effektivt end transfertræ- ning efter undervisningen. Effekten af transfertræning ser ud til at afhænge af anvendelsessituationen. Der skal opleves et behov for transfertræning, hvis træningen skal fremme transfer.

• Underviseren er en vigtig faktor. Tillid til underviser og mulighed for at drøfte anvendelse med underviser øger transfer.

• En forudsætning for transfer er, at arbejdet er tilrettelagt på en sådan måde, at det muliggør transfer. Hvis arbejdet tilrettelægges på en sådan måde, at det fremprovokerer transfer øges den.

• En væsentlig faktor er de sociale relationer på arbejdspladsen. Støtte fra kolleger – især kolleger i samme (uddannelses-) situation – fremmer transfer. Støtte fra ledelsen – gerne i form af belønning – fremmer transfer.

• Posttræningsprogrammer, for eksempel i form af løbende (tvungen, skriftlig) refleksion over læring og anvendelse, fremmer transfer. Flere forskningsprojekter undersøger samspillet mellem de forskellige faktorer. Resultaterne er ikke entydige, men generelt ser der ud til at være en summerende effekt af forskellige faktorer. Men forskningen peger også på eksempler på tiltag, for eksempel træningsprogrammer, der kan have en negativ effekt på transfer i bestemte sammenhænge.

Professionshøjskolen Metropol: Iot_Magasin nr 1 - januar 2016

Netop manglende sammenhæng mellem den teoretiske og praktiske del i erhvervsuddannelser udgør ifølge transferforsker, Vibe Aarkrog (2010) en tilbagevendende problemstilling i EUD-forskningen.

Jeg blev interviewet af Vibe Aarkrog da jeg lavede ”Svendelærekurset” og var på det tidspunkt ikke klar over at det var transferbegrebet vi havde lavet et kursus i J

Mine erindringer om effekten af kurserne var, at der var mange positive tilbagemeldinger fra svendene særligt om indsigten i, hvad der foregik på skolen, men også i bedømmelseskriterier (hvordan karaktergives). En af de væsentligste positive resultater var, at lærlingene følte at svendene gad dem og dermed var mere positive for at modtage læring på arbejdspladsen. Dermed også større sandsynlighed for at lærlingene brugte den viden de havde tilegnet sig på skolen.

-        Situeret læring betyder at læring er knyttet til deltagelse i sociale praksisfællesskaber.

Professionshøjskolen Metropol: IoT-Magasin nr. 2 - april 2016

I den vertikale forståelse, betragtes læring og transfer som et tidsbegrænset, en-vejs fænomen, der typisk kun foregår mellem en tilegnelses- og en applikationskontekst indenfor et enkelt system eller fællesskab, dvs. enten i skolen eller i praktikvirksomheden. Denne vertikale forståelse bygger på en traditionel snæver, hierarkisk opfattelse af viden og ekspertise.

Omvendt, i den horisontale forståelse, betragtes læring og transfer som et igangværende, flervejs fænomen, der foregår både i og imellem flere systemer eller fællesskaber, og som bygger på en bredere flerdimensionel opfattelse af viden og ekspertise.

Fortløbende notater

Introduktion, 15 august

Vi blev introduceret til forløbet af Hanne Søgaard og Rene Nordin Bloch. Herudover deltog Adrian (Vicedirektør) samt Thomas Torup (tovholder)

Blogs som portfolie og fastholdelse af læring og refleksion er base for eksamen.

”De digitale teknologier i de erhvervsfaglige uddannelser”

Frække ord:

Affordances= er et begreb, som er skabt af James Gibson, en af grundlæggerne af Øko-psykologien. Gibson forskede i sansning og opfattelse af omgivelserne, når man er i bevægelse, som man ofte er, når man færdes udenfor et laboratorium.

Egen kommentar: Da affordances optræder adskillige steder i teksten vil jeg gerne have præciseret, hvad det præcist betyder for min tilgang til portfolie og blogs. Min antagelse er at det er differentiering i forhold til elevernes sociale ståsted f.eks. i forhold til Maslows behovshieraki?

Stilladsere: Har ikke kunnet finde en ”oversættelse”
Lidt i den her retning: ”Udtrykket er grundlæggende en metafor, idet det lader pædagogikken låne, eller overføre, lighedstræk fra et helt andet aktivitetsområde – byggebranchen! – til iagttagelse af hvordan ”opbygningen” af børns færdigheder faciliteres”.

Kilde: http://internetdidaktik.dk/stilladsering

Altså igen den lærendes sociale ståsted for at kunne modtage læring.

Analyse af :

Portfolio – et lærings- og evalueringsredskab i Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik

Christina Højlund, Jeppe Egendahl, Lene Mark

Portfolie understøtter læring og refleksion.

Artiklen peger afslutningsvis på, hvordan man som underviser kan arbejde didaktisk med stilladsering af de lærendes arbejde med portfolio.

Forfatterne af artiklen er bevidste om at deres forforståelse af begrebet blogs som fastholdelse af læring og reflektionsværktøj kan give blinde pletter. Portfolien giver underviseren en løbende forståelse for elevens/kursistens læring. Herudover kan eleven/kursisten fastholde og repetere den viden som er opnået. Artiklen interesserer sig for i hvor høj grad Portfolie kan understøtte og præge de didaktiske overvejelser som en underviser bør gøre sig.

Portfoliens tre nøgleaktiviteter er indsamling, udvælgelse og refleksion.

Egen kommentar: I elevplan er der allerede en arbejdsportfolie som kan ændres og der kan udvælges det stof der skal eksamensrettes i en præsentations portfolie. Denne kan ikke ændres, når først materialet er flyttet derned.

Hvad er økologisk psykologi?

Hvad er økologisk psykologi? Hvad vil det sige at være økologisk psykolog? Hvad er egentlige det økologiske i Gibsons tilgang?

Økologisk indenfor psykologien betyder ikke at noget er blevet til uden sprøjtemidler eller at det er særligt naturligt eller sådan noget. I korthed er det et fokus på organismens ”økologi”, de faktorer i den selv og dens omgivelser som er vigtige for dens udvikling, livsførelse og –opretholdelse og daglige aktiviteter. Selvom ræve og egern nogenlunde lever i den samme verden, så er deres økologi vidt forskellige. I rævens er der huler til skjul og yngel, træer og nedfald til forhindringer, og egern og andre smådyr til byttedyr. I egernets økologi, dets miljø om man vil, er træer potentielle bo- og madsteder, nedfald kan være mad og en måde at skjule sig på, og ræve er en fare for livets opretholdelse. Så selvom de to dyr bor i den samme skov, i den samme verden, og har de samme omgivelser, så er deres økologi meget forskellige. Samtidig er den måde som ræven overlever på afhængig af dens økologiske ramme. En ræv som lever i byen eller en ræv i zoologisk have overlever på nogle andre betingelser end ræven i skoven, og det samme for egernet. Nu skal jeg ikke gøre mig ekspert i ræve og egern, men pointen er her at dyret som art har et sæt af omgivelsesbetingelser, som kun kan forstås ved at forstå hvilke betingelser dyret har med, lad os kalde dem de fysiologiske betingelser. Samtidig er dyrets fysiologiske betingelser skabt, udviklet og understøttet af de omkringliggende betingelser, lad os kalde dem miljø-betingelserne.

Miljøet kan derfor kun forstås ud fra hvilken dyre-art, hvilket dyr, man har med at gøre. Det er ikke nok at kalde det en verden, da dette er for bredt og uspecifikt. Samtidig kan det givne dyr kun forstås ud fra en forståelse af de miljø-betingelser som omgiver dyret. Miljø og dyr er derfor gensidigt defineret.

Kilde: http://johan-trettvik.blogspot.dk/2007/03/hvad-er-kologisk-psykologi.html

Blog som portfolieværktøj

Det må betyde at;
Blogs har den fordel at der indgår en socialdimension ved at andre elever/kursister kan følge med i og få inspiration til egen læring. Peer to peer eller web2 teknologi understøtter de lærendes muligheder for at interagere med hinanden samt kommentere indhold af hinandens blogs.

Egen kommentar: Det kræver at man også ser de andres blogs og kommenterer på dem for at give et modspil til deres overvejelser. Bør understøttes af underviserne.

Kollaborative tanker skal indover når man planlægger undervisningen for at understøtte det sociale klima samt ”ping-pong effekt”.

Jeg været inde og se på evidencenters model og forlods taget en didaktisk analyse. Altså mine forventninger til det undervisningsmateriale jeg er ved at producere, hvor jeg inddrager de didaktiske overvejelser.

De 2 svar ses herunder:

Jeg mener at forstå modellen og intentionerne sådan her:

Afklaring af hvilken sværhedsgrad der lægges op til i undervisningsmaterialet og hvor meget e-learning der lægges op til. Her mener jeg hvor stor indflydelse har lærerens vejledning og hvor meget er selv instruerende, hvor eleven kan arbejde med materialet uden lærer.

Den ovenstående model er mine forventninger til, hvordan jeg vil producere mit iPraxis forløb.

Jeg har foreløbigt udfyldt nedenstående:

Hiim og Hippe

Fællesdokumentet for Hiim & Hippe

Hiim & Hippe

Læringsforudsætninger

Har eleverne fået login

Har pc’er til rådighed, og kan bruge en pc’er

Kan læse, og forstå det læste.

Hvilken kundskaber har eleven med sig, ved start: viden - indsigt - forståelse

Kan arbejde målrettet.

Kan eleven bruge det det pc’program som skal bruges i undervisningen eller er det kun Facebook.

Kan eleven arbejde alene

Har man blandet læringsstilene, så alle kan komme med på vognen?

Har eleven den rigtig holdning til det fag som skal læres?

Har læreren de faglige forudsætninger for undervisningen og ved vikardækning er der aftalt en overlevering til vikar.

Er eleven mødestabil?

Er eleven i stand til at focusere på en konkret opgave.?

Er målet i opgaven til at forstå

Er man klar til at begynde at arbejde mod målet.

Har den enkelte elev en forståelse over for andre elever hvis de skal samarbejde

Rammer

Lokaler eller mangel på samme.

Er der stole og borde til alle elever

Andre hold i lokalet

Støj fra andre områder/nabolokaler

Hvis eleven skal arbejde hjemmefra, har eleven så internetadgang.

Hvornår skal underviser være tilgængelig

Hvad har vi til rådighed

Er der materialer nok til rådighed.

Samarbejde med andre hold / elever.

Er der pc’er til alle

Er der de pc programmer som skal bruges på pc’eren.

Mål

Dækker vi målpindene indenfor den tid der er afsat?

Bekendtgørelser og lektionsplaner

De enkelte uddannelser har en lokal undervisningsplan - hvor vi har tolket på bekendtgørelse/uddanelseordning

Finde på delmål for at gøre undervisningen mere forståelig

Indhold

Der skal være projekter til rådighed, der skal være gæsteunderviser mellem kl. 12.00 og 14.00

Vi skal bruge AT´s vejledning om stillesiddende arbejde - det skal forbydes!!!

Proces

Så er det slut

30% teori 70% praktik

Ved projekter lægge en fast tidsplan og vejledning ind for at holde eleverne “midt på motorvejen”, så målene for undervisningen overholdes.

Evaluering

Egen evaluering og evaluering med elever.

Hvordan skal der evalueres i fremtiden - proces/produkt/skills(praktiske færdigheder)

Selvevaluering ved quiz eller selvrettende programmer.

Finde en evalueringsform der ikke dominere hele forløbet

En social teori om læring
Etienne Wenger

Læring i en social sammenhæng
Udgangspunktet er at være en aktiv del af sociale praksisfælleskaber.
Kort og godt at være opmærksom på og indtænke et godt socialt miljø som kan bidrage til en synergi effekt der fremmer læring.

Thinglink eksempel

Flipped classroom

Flipped Classroom eller Flipped Learning er en undervisningsform, der enkelt fortalt vender den traditionelle undervisning på hovedet, idet eleverne ser lærerproducerede (eller forlagsproducerede) videoer forud for undervisningen, og i stedet laver deres ‘lektier’ i undervisningen, hvor der er mulighed for at samarbejde med klassekammeraterne og få hjælp af læreren.
I stedet for at læreren står i klassen og holder et oplæg om fx genren eventyr, skal eleverne se en video, hvor genren bliver vist og forklaret. På den måde møder eleverne forberedte op til timen og er klar til mere elevaktiverende arbejdsformer som fx at analysere, vurdere og producere eventyr. Se videoen af Anja Emilie Madsen/Helle Schütten Johansen, og få mere at vide om Flipped Learning.



Flipped Classroom flytter undervisningen fra klassen/gruppen til det individuelle læringsrum. Læreren skal i højere grad stilladsere elevcentreret aktiv læring gennem differentiering og hyppig feedback samt forsyne eleverne med relevant materiale, fx videovejledninger. Klasselokalet omdannes til et fleksibelt, dynamisk og innovativt læringsrum med plads til at lære på forskellige måder.
Derhjemme har eleverne mulighed for at pause, spole og måske gense videoen, hvis de har brug for det. Læreren kan også supplere videoen med spørgsmål og andre aktiviteter, der kræver, at eleverne aktivt forholder sig til videoens indhold.

Flipped Classroom er ikke en alt-eller-intet-metode. Hvis du er nysgerrig og gerne vil prøve det af, kan du starte med at flippe en enkelt lektion. Måske kan du starte med at lave en videovejledning om det faglige stof, som er en tilbagevendende udfordring for dine elever at lære?
Når der ændres på rammerne for undervisningen, åbner det op for nye muligheder. Læreren er ikke længere i centrum - det er eleverne og deres læring til gengæld. Læreren leverer ikke længere al informationen og alle svar, men kan hjælpe eleverne med at finde dem. Eleverne er ansvarlige for at se videoerne og deltage i de elevaktiverende arbejdsformer.



I traditionel undervisning bevæger klassen sig i samlet flok mod et fælles mål ved hjælp af fælles oplæg, opgaver, materialer og produkter. Ved Flipped Classroom vil læringsprocessen ændre sig. Der opstår nye veje for at komme hen til målet, og alle elever behøver ikke nødvendigvis at gå samme vej. Det er også muligt, at grupper af elever arbejder i retning af andre mål, som de kan nå ved hjælp af nye videovejledninger og aktiviteter.
In-class flip og ugeskemaer
I stedet for at se videoerne derhjemme, kan de indtænkes som en aktivitet i undervisningen. Eleverne kan fx arbejde på forskellige stationer i løbet af et modul, og her kan de se en videovejledning på én af stationerne. In-class-flip er oplagt, hvis I arbejder med Ugeskemaer. I løbet af ugen skal eleverne se en bestemt video, der kan ledsages af spørgsmål eller en skriveopgave.

Målstyret undervisning
Flipped learning understøtter læringsmålstyret undervisning, undervisningsdifferentiering og evaluering på forskellige måder. Videoerne indgår som en læringsressource på lige fod med andre tekster, websider, opgaver, opslagsværker osv., og de gør det nemmere at differentiere. Det kan både være i form af videoer med indhold på forskellig niveauer, men også muligheden for en variation af læringsressourcernes modaliteter samt det, at eleverne kan se videoerne i deres eget tempo.

I videoerne er det oplagt at præsentere eleverne for både formålet med videoen og læringsmålene. Det er også muligt at ‘pakke’ videoerne ind i formål og læringsmål, hvis de ikke i forvejen indeholder dette.
Læs mere i afsnittet Didaktisk ramme.

Flipped Learning gør det muligt for læreren at give hyppig feedback til eleverne i løbet af læringsprocessen og tilpasse læringsressourcerne undervejs, så eleven både når det fælles mål og deres individuelle læringsmål.

2 undervisnings gang

Det lille intime hold

P.t. idéer til fokuspunkt

Idé til didaktisk analyse

Hvordan vendes taksanomien i Flipped classroom på en erhvervsskole?
Eleverne får ingen lektier for, så hvordan får de den grundlæggende viden, at huske og forstå som der kan arbejdes videre med når læreren er tilgængelig på skolen?

Idé:
Videoer på 3-5 minutters længde kan ses på en smartphone i toget og bussen. Efter at have benyttet metoden systematisk, vil de elever som ikke har gennemset videoen på forhånd, blive nødsaget til at se den som det første, inden at de kan bearbejde emnet. Det vil bringe dem bagud i forhold til de andre elever og det vil formentlig lægge et pres på dem, så de får set den næste video inden undervisning. Udgangen kan også være at de falder fra og opgiver, det må blive en etisk diskussion og være meget op til læreren at være opmærksom på det. Stadig kan videoen ses flere gange for bedre forståelse/huske, så der bliver bedre tid til at differentiere undervisningen.
Som jeg har lagt i bloggen er mit mål også at være mere bevidst om målet med en video. Er det forforståelse, instruktions video, motivations skabende video, forklaring af et svært emne, give eleverne større indsigt i samarbejde og glæden ved at hjælpe hinanden til at løse en opgave.....
_________________________________________________________________________________

Kan Blooms taksonomi og Maslows behovshieraki bruges som inspiration, (tjekliste) for differentiering i tilrettelæggelsen af et undervisningsforløb.

Eller:

·         Hvordan laver man en differentieret grøn, gul og grøn model:

·         Baseret på individet.

·         På det sociale læringsrum.

Evt. lave en ny afvinknings model for udarbejdelse af nye undervisnings materialer.

Afprøve forskellige læringsteorier og didaktiske processer i et iPraxisforløb som handler om bygningsafsætning.

Min analyse af Wenger-Videoklippet

Referat af video

Wengers perspektiv

Ordforklaring af de ”frække” ord

Situeret: mundtlig eller skriftlig fremstilling som oplyser og redegør for et forløb, en sammenhæng el.lign.

Legitim: i overensstemmelse med gældende love og regler

Perifer: som befinder sig i udkanten af noget

Habitater: konkret levested for en bestemt dyre- eller planteart

Dynamisk: præget af forandring og udvikling, ofte ved samspil af kræfter.

Reifikation: tingsliggørelse af sociale relationer, fx mellem menneskets arbejde og de varer der er resultatet af arbejdet, og hvis værdi så betragtes som det væsentlige frem for mennesket begrebet især anvendt inden for marxismen (Er ikke at finde i e-pædagogisk ordbog)

Interaktion: det at to eller flere parter eller størrelser påvirker hinanden indbyrdes, for menneskers vedkommende gennem gensidige handlinger og ytringer

Bonus ord:
Kooperativ læring: beskriver en læringsform, hvor de lærende lærer alene i et fællesskab. Læring ses her som en individuel videnskonstruktion, der foregår i socialt forankrede miljøer, hvor arbejdsdeling er fundamentet for den fælles videnskonstruktion.
Kollaborativ læring: beskriver en læringsform, hvor de lærende lærer sammen i et fællesskab. Læring ses her som en fælles videnskonstruktion, der foregår i socialt forankrede miljøer, hvor gensidig afhængighed, fælles videndeling og refleksion er fundamentet for den fælles videnskonstruktion.

_________________________________________________________________________________

Etienne Wenger en lærings poet

Har skrevet bl.a. Situeret læring med fokus på ”Helhed i elevens hoved”, hvor sociale, samarbejdsrelationer samt deltagelse i læringsprocessen er afhængig af graden af elevens inklusion i læringsprocessen.

I Wengers perspektiv er læring afhængig af at man sætter sin identitet på spil. (Kolb anskuelse af læring)

Praksis elementet er væsentlig for den sociale læring. Læring som egentlig handling.

Fundamentet for læring er meningsskabelse og identitetsudvikling. Meningsforhandling.

Gensidigt engagement og gensidig forpligtelse. Fælles handling for indlæring. Fælles sprog opbygges.
Marxistisk tilgang i fælles produktion (læring).

Læringen skal tage udgangspunkt i noget der giver mening, både for fælleskabet, men også for det enkelte individ.

Identitet udvikles i forbindelse med læring.

Motivation i gruppesammenhænge.

Afkrydsning for at opnå en lærings situation:

·         Rytme (fællesskab og separation)

·         Interaktion (deltagelse og reifikation)

·         Identitet (individuel og fælles)

·         Teknisk vejleder (i lærings situationen).

Egen kommentar: Kort fortalt; at opbygge lærings situationer som bygger på fælles projekter som i de optimale tilfælde giver en synergi effekt og dermed basis for en hurtigere og mere effektiv indlæring.

Uformelt. Rejs et telt:

Eksempel på Flipped learning

Større mulighed for differentiering af undervisningen.

Decideret instruktions video punkt for punkt:

Bådbygger uddannelsen

Eksempel på introduktion af bådbygger uddannelsen

Ved at tilklippe en lille sekvens  kunne det f.eks. være en del af en introduktion til glasfiber.

Hvordan kategoriserer man videoklip didaktisk?

F.eks.
1. Forforståelse - bringe elevernes tanker i de baner som den efterfølgende undervisning/opgaveløsning peger henimod samt indsigt i mulighederne for at differentiere den efterfølgende undervisning

2. Viden i en progressions model. Præsentation i videoen af indlærings stof som skal huskes/anvendes opdelt så læringen opbygges trin for trin.

3. Introduktion til opgaveløsning

1) eksempel på type af UV-video:

Meter systemet (SI) systemet.

Er hovedsageligt en videns deling som kan følges op af opgaver i SI systemet

RUMFANG-Køb af Dyna 100 from Hans-Henrik Juul jakobsen on Vimeo.
Er et eksempel på video som bringer forforståelse/motivation til Matematik undervisning i faget Matematik for murere.