torsdag den 28. september 2017

Jeg været inde og se på evidencenters model og forlods taget en didaktisk analyse. Altså mine forventninger til det undervisningsmateriale jeg er ved at producere, hvor jeg inddrager de didaktiske overvejelser.

De 2 svar ses herunder:

Jeg mener at forstå modellen og intentionerne sådan her:

Afklaring af hvilken sværhedsgrad der lægges op til i undervisningsmaterialet og hvor meget e-learning der lægges op til. Her mener jeg hvor stor indflydelse har lærerens vejledning og hvor meget er selv instruerende, hvor eleven kan arbejde med materialet uden lærer.

Den ovenstående model er mine forventninger til, hvordan jeg vil producere mit iPraxis forløb.

Jeg har foreløbigt udfyldt nedenstående:


fredag den 22. september 2017

Hiim og Hippe

Fællesdokumentet for Hiim & Hippe

Hiim & Hippe


Læringsforudsætninger
Har eleverne fået login
Har pc’er til rådighed, og kan bruge en pc’er
Kan læse, og forstå det læste.
Hvilken kundskaber har eleven med sig, ved start: viden - indsigt - forståelse
Kan arbejde målrettet.
Kan eleven bruge det det pc’program som skal bruges i undervisningen eller er det kun Facebook.
Kan eleven arbejde alene
Har man blandet læringsstilene, så alle kan komme med på vognen?
Har eleven den rigtig holdning til det fag som skal læres?
Har læreren de faglige forudsætninger for undervisningen og ved vikardækning er der aftalt en overlevering til vikar.
Er eleven mødestabil?
Er eleven i stand til at focusere på en konkret opgave.?
Er målet i opgaven til at forstå
Er man klar til at begynde at arbejde mod målet.

Har den enkelte elev en forståelse over for andre elever hvis de skal samarbejde



Rammer

Lokaler eller mangel på samme.
Er der stole og borde til alle elever
Andre hold i lokalet
Støj fra andre områder/nabolokaler

Hvis eleven skal arbejde hjemmefra, har eleven så internetadgang.
Hvornår skal underviser være tilgængelig
Hvad har vi til rådighed
Er der materialer nok til rådighed.
Samarbejde med andre hold / elever.
Er der pc’er til alle
Er der de pc programmer som skal bruges på pc’eren.


Mål

Dækker vi målpindene indenfor den tid der er afsat?
Bekendtgørelser og lektionsplaner
De enkelte uddannelser har en lokal undervisningsplan - hvor vi har tolket på bekendtgørelse/uddanelseordning
Finde på delmål for at gøre undervisningen mere forståelig

Indhold
Der skal være projekter til rådighed, der skal være gæsteunderviser mellem kl. 12.00 og 14.00
Vi skal bruge AT´s vejledning om stillesiddende arbejde - det skal forbydes!!!

Proces
Så er det slut
30% teori 70% praktik
Ved projekter lægge en fast tidsplan og vejledning ind for at holde eleverne “midt på motorvejen”, så målene for undervisningen overholdes.


Evaluering
Egen evaluering og evaluering med elever.
Hvordan skal der evalueres i fremtiden - proces/produkt/skills(praktiske færdigheder)
Selvevaluering ved quiz eller selvrettende programmer.

Finde en evalueringsform der ikke dominere hele forløbet

torsdag den 21. september 2017

En social teori om læring
Etienne Wenger

Læring i en social sammenhæng
Udgangspunktet er at være en aktiv del af sociale praksisfælleskaber.
Kort og godt at være opmærksom på og indtænke et godt socialt miljø som kan bidrage til en synergi effekt der fremmer læring.


Thinglink eksempel

onsdag den 6. september 2017

Flipped classroom

Flipped Classroom eller Flipped Learning er en undervisningsform, der enkelt fortalt vender den traditionelle undervisning på hovedet, idet eleverne ser lærerproducerede (eller forlagsproducerede) videoer forud for undervisningen, og i stedet laver deres ‘lektier’ i undervisningen, hvor der er mulighed for at samarbejde med klassekammeraterne og få hjælp af læreren.
I stedet for at læreren står i klassen og holder et oplæg om fx genren eventyr, skal eleverne se en video, hvor genren bliver vist og forklaret. På den måde møder eleverne forberedte op til timen og er klar til mere elevaktiverende arbejdsformer som fx at analysere, vurdere og producere eventyr. Se videoen af Anja Emilie Madsen/Helle Schütten Johansen, og få mere at vide om Flipped Learning.



Flipped Classroom flytter undervisningen fra klassen/gruppen til det individuelle læringsrum. Læreren skal i højere grad stilladsere elevcentreret aktiv læring gennem differentiering og hyppig feedback samt forsyne eleverne med relevant materiale, fx videovejledninger. Klasselokalet omdannes til et fleksibelt, dynamisk og innovativt læringsrum med plads til at lære på forskellige måder.
Derhjemme har eleverne mulighed for at pause, spole og måske gense videoen, hvis de har brug for det. Læreren kan også supplere videoen med spørgsmål og andre aktiviteter, der kræver, at eleverne aktivt forholder sig til videoens indhold.

Flipped Classroom er ikke en alt-eller-intet-metode. Hvis du er nysgerrig og gerne vil prøve det af, kan du starte med at flippe en enkelt lektion. Måske kan du starte med at lave en videovejledning om det faglige stof, som er en tilbagevendende udfordring for dine elever at lære?
Når der ændres på rammerne for undervisningen, åbner det op for nye muligheder. Læreren er ikke længere i centrum - det er eleverne og deres læring til gengæld. Læreren leverer ikke længere al informationen og alle svar, men kan hjælpe eleverne med at finde dem. Eleverne er ansvarlige for at se videoerne og deltage i de elevaktiverende arbejdsformer.



I traditionel undervisning bevæger klassen sig i samlet flok mod et fælles mål ved hjælp af fælles oplæg, opgaver, materialer og produkter. Ved Flipped Classroom vil læringsprocessen ændre sig. Der opstår nye veje for at komme hen til målet, og alle elever behøver ikke nødvendigvis at gå samme vej. Det er også muligt, at grupper af elever arbejder i retning af andre mål, som de kan nå ved hjælp af nye videovejledninger og aktiviteter.
In-class flip og ugeskemaer
I stedet for at se videoerne derhjemme, kan de indtænkes som en aktivitet i undervisningen. Eleverne kan fx arbejde på forskellige stationer i løbet af et modul, og her kan de se en videovejledning på én af stationerne. In-class-flip er oplagt, hvis I arbejder med Ugeskemaer. I løbet af ugen skal eleverne se en bestemt video, der kan ledsages af spørgsmål eller en skriveopgave.

Målstyret undervisning
Flipped learning understøtter læringsmålstyret undervisning, undervisningsdifferentiering og evaluering på forskellige måder. Videoerne indgår som en læringsressource på lige fod med andre tekster, websider, opgaver, opslagsværker osv., og de gør det nemmere at differentiere. Det kan både være i form af videoer med indhold på forskellig niveauer, men også muligheden for en variation af læringsressourcernes modaliteter samt det, at eleverne kan se videoerne i deres eget tempo.

I videoerne er det oplagt at præsentere eleverne for både formålet med videoen og læringsmålene. Det er også muligt at ‘pakke’ videoerne ind i formål og læringsmål, hvis de ikke i forvejen indeholder dette.
Læs mere i afsnittet Didaktisk ramme.

Flipped Learning gør det muligt for læreren at give hyppig feedback til eleverne i løbet af læringsprocessen og tilpasse læringsressourcerne undervejs, så eleven både når det fælles mål og deres individuelle læringsmål.

2 undervisnings gang

Det lille intime hold

tirsdag den 5. september 2017

P.t. idéer til fokuspunkt

Idé til didaktisk analyse

Hvordan vendes taksanomien i Flipped classroom på en erhvervsskole?
Eleverne får ingen lektier for, så hvordan får de den grundlæggende viden, at huske og forstå som der kan arbejdes videre med når læreren er tilgængelig på skolen?

Idé:
Videoer på 3-5 minutters længde kan ses på en smartphone i toget og bussen. Efter at have benyttet metoden systematisk, vil de elever som ikke har gennemset videoen på forhånd, blive nødsaget til at se den som det første, inden at de kan bearbejde emnet. Det vil bringe dem bagud i forhold til de andre elever og det vil formentlig lægge et pres på dem, så de får set den næste video inden undervisning. Udgangen kan også være at de falder fra og opgiver, det må blive en etisk diskussion og være meget op til læreren at være opmærksom på det. Stadig kan videoen ses flere gange for bedre forståelse/huske, så der bliver bedre tid til at differentiere undervisningen.
Som jeg har lagt i bloggen er mit mål også at være mere bevidst om målet med en video. Er det forforståelse, instruktions video, motivations skabende video, forklaring af et svært emne, give eleverne større indsigt i samarbejde og glæden ved at hjælpe hinanden til at løse en opgave.....
_________________________________________________________________________________


Kan Blooms taksonomi og Maslows behovshieraki bruges som inspiration, (tjekliste) for differentiering i tilrettelæggelsen af et undervisningsforløb.

Eller:
·         Hvordan laver man en differentieret grøn, gul og grøn model:
·         Baseret på individet.
·         På det sociale læringsrum.
Evt. lave en ny afvinknings model for udarbejdelse af nye undervisnings materialer.

Afprøve forskellige læringsteorier og didaktiske processer i et iPraxisforløb som handler om bygningsafsætning.


Min analyse af Wenger-Videoklippet

Referat af video

Wengers perspektiv


Ordforklaring af de ”frække” ord
Situeret: mundtlig eller skriftlig fremstilling som oplyser og redegør for et forløb, en sammenhæng el.lign.
Legitim: i overensstemmelse med gældende love og regler
Perifer: som befinder sig i udkanten af noget
Habitater: konkret levested for en bestemt dyre- eller planteart
Dynamisk: præget af forandring og udvikling, ofte ved samspil af kræfter.
Reifikation: tingsliggørelse af sociale relationer, fx mellem menneskets arbejde og de varer der er resultatet af arbejdet, og hvis værdi så betragtes som det væsentlige frem for mennesket begrebet især anvendt inden for marxismen (Er ikke at finde i e-pædagogisk ordbog)
Interaktion: det at to eller flere parter eller størrelser påvirker hinanden indbyrdes, for menneskers vedkommende gennem gensidige handlinger og ytringer
Bonus ord:
Kooperativ læring: beskriver en læringsform, hvor de lærende lærer alene i et fællesskab. Læring ses her som en individuel videnskonstruktion, der foregår i socialt forankrede miljøer, hvor arbejdsdeling er fundamentet for den fælles videnskonstruktion.
Kollaborativ læring: beskriver en læringsform, hvor de lærende lærer sammen i et fællesskab. Læring ses her som en fælles videnskonstruktion, der foregår i socialt forankrede miljøer, hvor gensidig afhængighed, fælles videndeling og refleksion er fundamentet for den fælles videnskonstruktion.
_________________________________________________________________________________
Etienne Wenger en lærings poet
Har skrevet bl.a. Situeret læring med fokus på ”Helhed i elevens hoved”, hvor sociale, samarbejdsrelationer samt deltagelse i læringsprocessen er afhængig af graden af elevens inklusion i læringsprocessen.
I Wengers perspektiv er læring afhængig af at man sætter sin identitet på spil. (Kolb anskuelse af læring)
Praksis elementet er væsentlig for den sociale læring. Læring som egentlig handling.
Fundamentet for læring er meningsskabelse og identitetsudvikling. Meningsforhandling.
Gensidigt engagement og gensidig forpligtelse. Fælles handling for indlæring. Fælles sprog opbygges.
Marxistisk tilgang i fælles produktion (læring).
Læringen skal tage udgangspunkt i noget der giver mening, både for fælleskabet, men også for det enkelte individ.
Identitet udvikles i forbindelse med læring.
Motivation i gruppesammenhænge.
Afkrydsning for at opnå en lærings situation:
·         Rytme (fællesskab og separation)
·         Interaktion (deltagelse og reifikation)
·         Identitet (individuel og fælles)
·         Teknisk vejleder (i lærings situationen).

Egen kommentar: Kort fortalt; at opbygge lærings situationer som bygger på fælles projekter som i de optimale tilfælde giver en synergi effekt og dermed basis for en hurtigere og mere effektiv indlæring.

John Hatting og Feedback Feedback og evaluering Videoklip: Læringsspor - Feedup-feedback-feedforward 3 Spørgsmål Feedup= Hvad er ...